Hvad er værd at vide om at være gravid?

Gravide kvinder

Det er noget helt særligt at være gravid med sit første barn. Det er dog også lidt af en omvæltning, da der er mange ting at tænke på. Derfor oplever mange kvinder, at det faktisk er en smule overvældende.

Ved at sætte dig grundigt ind i din graviditet kan du dog eliminere noget af den tvivl og frygt, som du potentielt har. Blandt andet vil det være en fordel for dig at læse de nedenstående punkter.

De fleste kvinder oplever graviditetskvalme

De fleste kvinder oplever kvalme i første trimester, og omtrent halvdelen af alle gravide kaster op. Derfor skal du ikke være bekymret af denne grund, da både kvalme og opkast er helt naturligt i starten.

Omvendt er det ikke en garanti, hvorfor det ikke er alle kvinder, der får kvalme og kaster op. Har du ikke fået kvalme efter en positiv graviditetstest, skal du derfor ikke blot straks antage, at noget er galt.

Du kan få svar på barnets køn i gestationsalder 10+0

Rigtig mange gravide har et stort ønske om at vide, hvad barnets køn er. Derfor er det også noget, de har svært ved at vente på. Heldigvis findes der en mulighed for at få svar på dette allerede i gestationsalder 10+0.

Du kan nemlig selv vælge at få udført en køn på baby test privat, hvis du ikke vil vente på det offentlige. Det er selvfølgelig ikke gratis, men det kan være en god idé at gøre, hvis du er meget nysgerrig i forhold til barnets køn.

Du mærker liv i 2. trimester

Det er meget normalt, at du begynder at mærke liv fra omkring uge 20. For nogle er det tidligere, mens det for andre er en smule senere. Til en start er det naturligvis meget små bevægelser, der nærmest føles som små bobler.

Af følgende grund kan du faktisk godt være i tvivl om, hvorvidt det er din baby eller dine tarme, du kan fornemme. Mængden af liv vil vokse for hver dag, og i uge 24 begynder du at mærke liv hver dag. Ofte sker det også flere gange om dagen.

Ikke alle kvinder føder til tiden

Det er naturligvis også værd at nævne, at det ikke er alle kvinder, der føder til tiden. Omtrent 7 % af alle kvinder i Danmark føder før 37+0. Derimod er der 5 %, der stadig er gravide, når de når til 42+0.

Selvom det ikke sker ofte, kan det derfor ske, at en fødsel kommer for sent eller for tidligt. Langt de fleste danske kvinder føder dog til tiden, hvilket sandsynligvis også vil være tilfældet for dit vedkommende.