3 tips til den bedste barsel

Med en lille ny på vej, er der mange ting at overveje, huske, købe ind og beslutte. Det kan virke helt overvældende til trods for, at der er ni måneder til at gøre det i. Og selvom du måske føler dig forberedt på fødslen og babyens ankomst, kan det være nemt at glemme dig selv i processen. Her får du 3 gode tips til, hvordan du som mor får den bedste barselsperiode.

Forberedelse er fundamentalt

Uanset hvor langt du er i graviditeten, kan de ni måneder føles som om, de flyver afsted. Der skal investeres i nyt babyudstyr, forberedes fødselsplaner og måske indrettes børneværelse. Det er meget at skulle overskue, men alligevel er det første råd også at forberede efterfødselsperioden for dig selv. Hvad end det er at tjekke tv pakker pris, så du har styr på underholdningen til de lange amninger, eller at købe behageligt tøj, som passer den nye morkrop, så er det vigtigt, at du husker dig selv. Graviditeten har taget sit tag på kroppen, og det samme gør de næste mange måneder, så derfor skal der være plads til selvforkælelse, uanset hvad dét ord betyder for dig.

Husk relationerne

Når baby er kommet til verden, kan det for nogen virke overvældende at skulle have besøg af bedsteforældre, venner og bekendte. Og det er helt okay. Men husk dog, når du får lidt mere styr på rutinerne med den lille ny at vedligeholde de gode relationer. Det kan være nemt bare at blive hjemme, fordi det er hårdt at tage ud af huset med en nyfødt. At håndtere barnevogn, autostol og gråd alene kan hurtigt blive for meget. Men husk at mange i din omgangskreds hellere end gerne vil komme til dig. Udnyt det og udnyt deres hjælp til aftensmad og støvsugning, nu de er kommet på besøg. Det vil både gøre livet nemmere og holde det ellers til tider lidt ensomme barselsliv fra døren.

Spring over hvor gærdet er lavest

Du har måske, som så mange andre, lært at det er en dårlig ting at springe over, hvor gærdet er lavest. Men det gælder ikke, når det kommer til livet med en baby. Her bør det fejres. Det kan være alt fra fryseretter til aftensmad til en motor på barnevognen, som kan vugge baby i søvn. Prøv om du kan lukke rådene fra speltmødrene ude, og fokusér på, hvad der er bedst for din familie. Din baby vil helt sikkert ikke mærke forskel.